I fordums tid kørte jeg en dansk oversættelse af UserFriendly.org. På et tidspunkt holdt jeg desværre lidt op, da jeg blev optaget af andre sager, på universitet og i min fritid. Det brugernavn og kode jeg brugte for at komme i kontakt med arkiverne blev glemt i tidens tåge. Men for nyligt fik jeg taget kontakt til fyren der lånte mig webplads. Og det er nu lykkedes mit at flytte det hele til http://redpixel.dk, som er min egen nuværende VPS/VDS.
I mellemtiden er Illiad stoppet med at lave nye striber. Og det er stadig lidt uklart om han nogensinde kommer i gang igen. Det betyder potentielt at det skulle være muligt at oversætte resten. Det bliver dog ikke gjort af mig, men hvis nogen skulle have interesse for et sådant projekt, har jeg webpladsen og domænet til at gøre det på, selvom PHP koden måske kunne trænge til en overhaling. Det er stadig stort set det samme som dengang jeg startede på projektet :)
- Palle Raabjerg
Serie-arkivet findes ved at klikke på en af striberne. God fornøjelse!